Fairwaykøller - Herre
Fairwaykøller omtales også som fairway woods eller blot woods og er designet til at slå bolden fra fairway eller tee. Fairwaykøller har et større køllehoved end jern, men er mindre end driveren, typisk med en loftvinkel på omkring 15° til 25°. Fairwaykøller er alsidige og velegnede til både præcision og afstand.
Loft
Typisk mellem 15° og 25° (3-, 5-, 7- og 9-kølle), hvor 3-køllen og 5-køllen er de mest populære.
Skaft
Er normalt længere end jernskaft, hvilket giver køllen en større svinghastighed og afstand.
Alsidighed
Køller kan bruges i forskellige situationer, herunder fra fairway, fra tee eller endda fra roughen.
For at sikre det perfekte match tilbyder vi gratis fitting med Trackman, når du køber udstyret hos os, så du får udstyr, der passer til dig. Kontakt os på 2089 4581 eller mail info@golfandfashion.dk og book en fitting i dag!


Vælg den rigtige fairwaykølle
At vælge den rigtige type fairwaykølle er afgørende for dit golfspil, da den kan bruges både fra tee på smalle huller, fra fairway for længde mod green, og endda fra let rough.
Skafttype
Skaftets fleksibilitet (A-flex, regular, stiff, X-stiff) og vægt skal matche din svinghastighed for optimal ydeevne. Jo lavere svinghastig du har, jo mere fleksibelt skaft skal du have (f.eks. regular eller A-flex). En høj svinghastighed kræver et stivere skaft for at bevare kontrol og præcision.
Loft
Loftet kontrollerer boldens flugt og påvirker afstanden. Jo mere loft, desto højere boldflugt og kortere afstand, men også nemmere at slå med og giver mere kontrol. Øvede spillere kan ofte håndtere fairwaykøller med mindre loft (f.eks. en 3-wood) og kan have gavn af modeller med justerbare lofts og lies, så de kan finjustere køllen til deres præferencer og baneforhold.
- 3-kølle: Typisk 15-17° loft. Giver mest længde, men kan være sværere at slå rent, især fra fairway. Bruges ofte fra tee.
- 5-kølle: Typisk 18-20° loft. En god allround-kølle, der er nemmere at slå med end en 3-wood, men stadig giver god længde. Kan erstatte et 2-jern.
- 7-kølle (eller højere, f.eks. 9- eller 11-kølle): Typisk 20-22° loft eller mere. Ideel til spillere, der har svært ved at slå med lange jern eller ønsker mere højde og kontrol. Kan erstatte et 3- eller 4-jern.
Kontakt os på tlf. 2089 4581 eller info@golfandfashion.dk, hvis du vil prøve fairwaykøller eller ønsker at blive fittet, så du får den rigtige fairwaykølle, der passer til dig.